Coaching

Coaching er at hjælpe en person til at finde egne svar og løsninger, og samtidigt udnytte sit potentiale endnu mere.
Begrebet Coaching stammer fra sportens verden, hvor man i træningen ofte støder på det faktum, at modstandere og barrierer er større og stærkere i ens bevidsthed, end de er i virkeligheden. Coachen hjælper derfor personen ved at stille de rigtige spørgsmål, der gør, at personen finder svar og ressourcer i sig selv.

I de sener år har begrebet Coaching også vundet stor indpas i erhvervslivet ud fra den filosofi, at medarbejderne har et ekstra potentiale, som de normalt ikke får brugt i deres arbejdsliv. Hvis medarbejderne bliver coachet til at anvende dette potentiale, vil det gøre arbejdet udviklende og mere tilfredsstillende for den enkelte, samtidig med at det forøger produktiviteten for virksomheden.

Lifecoaching er en betegnelse for coaching, der ikke kun handler om arbejdslivet eller en bestemt præstation, men som går et skridt dybere og inddrager hele livet. I lifecoaching hjælpes mennesker til at finde indre svar, at opdage nye muligheder og ressourcer både i det professionelle og det private liv.

Coaching anvendes med fordel til følgende områder:

  • Stress
  • Ressourcemangel
  • Manglende motivation
  • Målsætning
  • Personlig udvikling