Sandplay

Sandplay image

Sandplay er et terapeutisk værktøj som kan kombineres med samtaleterapi.
Det er ressourcegivende at arbejde med sandet og figurerne, da du gennem arbejdet bruger dit ubevidste sind til at fortælle og konstruere nye løsninger og muligheder.
Sandplay, i den form jeg praktiserer det, er udviklet af Dora Kalff på baggrund af Jungs Psykoanalyse. Den Jungianske sandplay kombineret med NLP redskaberne er en effektiv og blid måde for underbevistheden at åbne for problematikkerne og starte en helbredelse, af de eventuelle sår der findes der.
I arbejdet tages der udgangspunkt i din evne til at symbolisere, bearbejde og aktivere de ressourcer, du som menneske indeholder, men til forskel fra andre visuelle terapiformer, udfordrer Sandplay dig ikke i forhold til, om du evner at få tingene til at ligne, idet du har et væld af figurer at skabe dit billedudtryk med.
I sandplay arbejder du i vådt og tørt sand i små kasser. Figurerne/symbolerne står på hylder, hvor du vælger ud fra, hvad du får øje på, eller hvad der får øje på dig. Figurerne placeres i sandet, hvor du bygger et billede op.
Sandplay er for både børn og voksne en stærkt “Jeg-skabende” terapi, som styrker selvværdet og understøtter oplevelsen af hvilke ressourcer, der skal findes frem, for at komme der hen hvor du ønsker dig.